Foredrag Debat

Navn Start Start tid Ugedag Sted Underviser Holdnr Pris*  
LÆR AT LEVE MED MINDRE STRESS OG MERE GLÆDE 06‑09‑2017 19:00 Ons Græstedgård Maria Holm Ledige pladser 17565 DKK 115,00
Se mere   Luk  
Se mere   Luk  

Lær at leve med mindre stress og mere glæde

-et bud på hvordan man bliver lykkelig i nutidens præstationssamfund.

 

Vi skal hele tiden nå en masse. Vi løber stærkere og stærkere. Mange af os stræber efter at være så effektive som muligt, både i vores privat- og arbejdsliv. Dette fører ofte til en underliggende følelse af utilfredshed og meningsløshed og i yderste konsekvens til stress, depression og langtidssygemelding. Vi er fra naturens side ikke skabt til denne travlhed, hvilket også ses på den stigende sygemeldingskurve.

 

Maria Holm fortæller om og inspirerer til, hvordan du skaber større bevidsthed om dine dybere værdier og længsler. Hvordan du gennem indre vilje og motivation begynder at skabe det liv, som for dig giver mere overskud, glæde og mening. Denne forandring har også en positiv og afsmittende effekt i forhold til partner, familie, venner og kolleger. Når vi trives, skaber vi trivsel omkring os.

 

Det lykkelige og meningsfyldte liv, kommer ikke til os ”overnight”, men ved at vi kontinuerligt styrker vores bevidsthed, husker intentionen og træner nærværet.  På den måde kan vi bedre værne om vores værdier og opretholde et meningsfyldt liv.

 

Hvad kommer vi ind på:

•    Hvordan længerevarende stress påvirker hjernen og kroppen?

•    Hvorfor det er så svært at træde ud af hamsterhjulet?

•    Hvordan du værner om dine værdier og holder dem i live?

•    Hvordan du gennem mindfulness træning øger din sundhed og livskvalitet.

•    Videnskabelig forskningsresultater om hvordan mindfulness kan forebygge, lindre eller helt 

    fjerne symptomer på stress, angst eller depression.

 

Kom til et levende, inspirerende foredrag med tid til refleksion og mulighed for at stille spørgsmål. Maria Holm vil guide dig gennem en individuel øvelse, som kan skabe mere indsigt i, hvordan du kan leve et liv i større harmoni med dine værdier. Du kan læse mere om Maria Holm på: www.mindful-health.dk

 

 

Gå til holdsiden for mere info
Holdnummer: 17565
Status: Tilmeldingsklar
Første møde: 06-09-2017 19:00
Mødegange: 1
Lektioner: 2
Undervisere: Maria Holm
Priser:
Almen DKK 115,00
"FIGHTERÅND" v. MIKKEL KESSLER 16‑01‑2018 19:00 Tir Egedal Gymnasium Mikkel Kessler Ledige pladser 17683 DKK 125,00
Se mere   Luk  
Se mere   Luk  

Mikkel Kessler er en af de største og mest karismatiske sportsprofiler Danmark har haft. Med sine 46 sejre ud af i alt 49 kampe som professionel bokser har han skrevet sig ind i historien som den bedste danske bokser nogensinde.

Fem gange er Mikkel Kessler kåret som verdensmester i sin vægtklasse.

Oplev et personligt og inspirerende foredrag, hvor den ellers private Mikkel Kessler for første gang rigtig lader offentligheden komme bag om rampelyset og med en god kombination af alvor og humor lukker op for de mere personlige aspekter ved livet som proffesionel .

Mikkel Kesslers foredrag centrerer sig om tre væsentlige elementer, nemlig forberedelse, præstation og hvile, der for ham er væsentlige for at vinde en boksekamp. Han beskriver sin motivation, viljestyrke og drømme, og hvordan stikord som disse har drevet ham undervejs i karrieren og hjulpet ham til at tackle udfordringer og nederlag, professionelt såvel som privat.

I foredraget kommer Mikkel Kessler rundt om sin professionelle boksekarriere fra den spæde start til i dag.

Foredraget er på én gang underholdende, tankevækkende og fyldt med anekdoter fra bokseverdenen, hvor Mikkel Kessler undervejs drager paralleller til verdenen udenfor og de udfordringer, vi generelt møder i vores hverdag.

 

 

Egedal Gymnasium, Gymnasievej 1, Stenløse

 

Gå til holdsiden for mere info
Holdnummer: 17683
Status: Tilmeldingsklar
Første møde: 16-01-2018 19:00
Mødegange: 1
Lektioner: 2
Undervisere: Mikkel Kessler
Priser:
Pensionist DKK 125,00
Almen DKK 125,00